FCI Standard Nr 117 17.09.2014 (DE) (ORG 10.11.2011)
TYSK LANGHÅR
(DEUTSCH LANGHAAR) Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse:
Alsidig jagtbrugshund og arbejdende jagthund. Svarende til sit jagtlige brugsformål som alsidig anvendelig jagthund, skal Den Tyske Langhår være i besiddelse af alle de ønskede anlægsevner for alt slags arbejde på mark, i vand og i skov. Den skal være påviselig brugbar i arbejdet før som efter skuddet.
Klassifikation:
FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde)
Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel-typen).
Med brugsprøve
Historie:
Hos den Langhårede Hønsehund forenes blodlinierne fra fugle- og høgehunde, vandhunde og støvere, og dermed er anlæggene for stor alsidighed til stede. Fra 1879 er racen blevet renavlet og de væsentligste racetræk fastlagt. I året 1897 opstillede Freiherr von Schorlemer den første racebeskrivelse for ”Deutsch Langhaar” og lagde dermed grundstenen for vore dages raceavl.
Helhedsindtryk:
Kraftig, muskuløs og dybtstillet, med flydende linier. Hos mindre hunde må der kræves megen substans. Alt for sværtbyggede og dermed klodsede hunde er uønskede.
Vigtige proportioner:
Næseparti og skalle er lige lange. Hunden må ikke være overbygget bagtil. Skulderen ligger noget højere end krydset.
Temperament:
Ligevægtig, rolig, behersket temperament. Godmodig og let at føre.
Hoved:
Der skal lægges særlig vægt på det smukke langhårs-hoved. Ædelt i udseende og langstrakt.
Skalle: Let hvælvet
Stop: Blødt stigende, ikke brat og stejlt
Næse: Brun. Lette skimmel-aftegninger er tilladt
Næseparti: Næseryggen let hvælvet, ikke for smal
Læber: Ikke for stærkt hængende
Kæber/ bid: Kæberne må ikke være for fintbyggede. Komplet og veludviklet tandsæt med 42 tænder. De øverste fortænder skal i saksebid slutte ned over de underste.
Tandformel:
3 1 4 2
———— x 2 = 42
3 1 4 3
Kinder:
Kindbenene må ikke være for kraftige.
Øjne: Farven er brun, så mørk som muligt. Øjenrandene slutter tæt til øjeæblet, uden synlig rød blinkhinde. Øjnene er hverken for dybtliggende eller udstående.
Ører: Ikke for lavt ansatte. De bæres let fremaddrejede.
Hals:
Kraftig og ædel uden løst halsskind. Den fortsætter harmonisk og bliver gradvis bredere mod brystet. Halsen må ikke være for kort.
Krop:
Ryg: Lige og fast, ikke for lang
Lænd: Særdeles muskuløs
Kryds: Langt, moderat faldende
Bryst: Godt forbryst. Brystkassen er bred og dyb og når mindst ned til albuerne.
Hale: Ikke båret for højt. Den skal bæres vandret med yderste tredjedel let opadbuet.
Lemmer:
Forpart:
Generelt: Set forfra i stand skal knoglerne i overarm, underarm og mellemhånd danne en næsten lodret linie.
Skuldre: Godt tilliggende. Set fra siden i stand skal skulderblad og overarm danne så nær som muligt en ret vinkel.
Albuer: Med god tilslutning
Håndrod: Let vinklet
Mellemhånd: Ikke helt lodret stillet. Kun let skråtstillet.
Forpoter: Trædepuderne er hårde og stærke.
Bagpart:
Generelt: Set bagfra skal hofteben og knoglerne i overlår, underlår og mellemfod danne en lodret linie.
Haseled: Der skal lægges særlig vægt på god vinkling.
Mellemfod: Skal være uden vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Bagpoter: Trædepuderne er hårde og stærke.
Bevægelse:
Jordvindende bevægelse med godt fraskub fra bagparten
Hud:
Slutter stramt til kroppen – uden rynker og folder
Pels:
Hårlag:
Der skal lægges den største vægt på en korrekt pels: Hverken overdrevent fyldigt eller alt for kort hårlag. På ryggen og på kroppens sider er pelsen 3 – 5 cm lang og godt tilliggende. På halsens underside, på bryst og bug må pelsen være længere.
Bug: Godt behåret
Ører: Hårlaget bølget og når ud over ørelappens rand
Hale: Med gode faner – behåret helt ud til halespidsen
Bagsiden af forbenene: Med frynser (fjer)
Bagsiden af bagbenene: Med frynser (bukser)
Neden for haseleddet: Hårlaget betydelig kortere. Der ønskes ikke for kraftige frynser.
Mellem tæerne er der et tæt, kort hårlag.
Hoved: Pelsen er betydelig kortere, men dog længere end hos Tysk Korthår. En ”topknot” på skallen er uønsket.
På kroppen: Pelsen er glat og fast. Den er lige eller let bølget – fast tilliggende. Det er en tæt pels med god underuld.
Farve:
Ensfarvet brun
Brun med hvide eller skimlede aftegninger (især på bryst og poter)
Mørk-skimlet med større eller mindre mørkebrune pletter. Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
Lys-skimlet med større eller mindre lysebrune pletter. Brunt hoved – evt. med blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
Forel-skimlet – mange små, brune pletter på hvid bund. Brunt hoved – evt. med blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
Brun-hvid – enten ren brun-hvid eller med ganske få, små pletter (store brune partier med sadel eller ”mantel”. Brunt hoved – evt. med blis i pande, på næseryggen eller med stjerne).
I enkelte tilfælde optræder fawn aftegninger som en urgammel arv fra støverne.
Størrelse / vægt:
Skulderhøjde: Hanner: 60 til 70 cm Idealstørrelse: 63 til 66 cm
Tæver: 58 til 66 cm Idealstørrelse: 60 til 63 cm
Vægten ligger omkring 30 kg.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på sundheden og velfærden hos hunden samt dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.
Øjne: Lyse høgeøjne, skråtstillede øjne
Ører: Ligger ikke ind til kinderne, manglende behæng ved spidsen
Ryg: Hængeryg, karperyg
Bryst: Tøndeformet eller for smalt.
Hale: Oprullet hale eller halekrog
Forben: For åben vinkel skulderblad/overarm, for stejl mellemfod
Bagben: Kohaset, hjulbenet
Poter: Spredte poter, katte- og harepoter
Hårlag: Lange skæghår, buskede øjenbryn, kruset pels
Diskvalificerende fejl:
Aggressive eller for sky hunde
Hunde, der tydeligt viser fysiske eller mentale abnormiteter, skal diskvalificeres.
Utilstrækkelige knogler og muskulatur
Hovedproportioner, der afviger fra racetypen
Ectropion (udadvendte øjenrande) og entropion (indadvendte øjenrande)
Øjenrande, hvor der er foretaget operative indgreb
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk udseende bør anvendes i avlen.
De seneste ændringer er skrevet med fed skrift.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl ΩΩΩ
Standarden udgivet af FCI 17. september 2014
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JANUAR 2015
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 2000 ¤ ¤ ¤
