pdf file: FCI standard nr. 117 Tysk Langhår
Her er den Originale Tyske version:
17.09.2014 / DE FCI – Standard Nr. 117 DEUTSCH LANGHAAR
FCI Standard Nr 117
17.09.2014 (DE) (ORG 10.11.2011)
TYSK LANGHÅR
(DEUTSCH LANGHAAR) Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse:
Alsidig jagtbrugshund og arbejdende jagthund. Svarende til sit jagtlige brugsformål som alsidig anvendelig jagthund, skal Den Tyske Langhår være i besiddelse af alle de ønskede anlægsevner for alt slags arbejde på mark, i vand og i skov. Den skal være påviselig brugbar i arbejdet før som efter skuddet.
Klassifikation:
FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde)
Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel-typen).
Med brugsprøve
Historie:
Hos den Langhårede Hønsehund forenes blodlinierne fra fugle- og høgehunde, vandhunde og støvere, og dermed er anlæggene for stor alsidighed til stede. Fra 1879 er racen blevet renavlet og de væsentligste racetræk fastlagt. I året 1897 opstillede Freiherr von Schorlemer den første racebeskrivelse for ”Deutsch Langhaar” og lagde dermed grundstenen for vore dages raceavl.
Helhedsindtryk:
Kraftig, muskuløs og dybtstillet, med flydende linier. Hos mindre hunde må der kræves megen substans. Alt for sværtbyggede og dermed klodsede hunde er uønskede.
Vigtige proportioner:
Næseparti og skalle er lige lange. Hunden må ikke være overbygget bagtil. Skulderen ligger noget højere end krydset.
Temperament:
Ligevægtig, rolig, behersket temperament. Godmodig og let at føre.
Hoved:
Der skal lægges særlig vægt på det smukke langhårs-hoved. Ædelt i udseende og langstrakt.
Skalle: Let hvælvet
Stop: Blødt stigende, ikke brat og stejlt
Næse: Brun. Lette skimmel-aftegninger er tilladt
Næseparti: Næseryggen let hvælvet, ikke for smal
Læber: Ikke for stærkt hængende
Kæber/ bid: Kæberne må ikke være for fintbyggede. Komplet og veludviklet tandsæt med 42 tænder. De øverste fortænder skal i saksebid slutte ned over de underste.
Tandformel:
3 1 4 2
———— x 2 = 42
3 1 4 3
Kinder:
Kindbenene må ikke være for kraftige.
Kraftig og ædel uden løst halsskind. Den fortsætter harmonisk og bliver gradvis bredere mod brystet. Halsen må ikke være for kort.
Krop:
Ryg: Lige og fast, ikke for lang
Lænd: Særdeles muskuløs
Kryds: Langt, moderat faldende
Bryst: Godt forbryst. Brystkassen er bred og dyb og når mindst ned til albuerne.
Hale: Ikke båret for højt. Den skal bæres vandret med yderste tredjedel let opadbuet.
Lemmer:
Forpart:
Generelt: Set forfra i stand skal knoglerne i overarm, underarm og mellemhånd danne en næsten lodret linie.
Skuldre: Godt tilliggende. Set fra siden i stand skal skulderblad og overarm danne så nær som muligt en ret vinkel.
Albuer: Med god tilslutning
Håndrod: Let vinklet
Mellemhånd: Ikke helt lodret stillet. Kun let skråtstillet.
Forpoter: Trædepuderne er hårde og stærke.
Bagpart:
Generelt: Set bagfra skal hofteben og knoglerne i overlår, underlår og mellemfod danne en lodret linie.
Haseled: Der skal lægges særlig vægt på god vinkling.
Mellemfod: Skal være uden vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Bagpoter: Trædepuderne er hårde og stærke.
Bevægelse:
Jordvindende bevægelse med godt fraskub fra bagparten
Hud:
Slutter stramt til kroppen – uden rynker og folder
Pels:
Hårlag:
Der skal lægges den største vægt på en korrekt pels: Hverken overdrevent fyldigt eller alt for kort hårlag. På ryggen og på kroppens sider er pelsen 3 – 5 cm lang og godt tilliggende. På halsens underside, på bryst og bug må pelsen være længere.
Størrelse / vægt:
Skulderhøjde: Hanner: 60 til 70 cm Idealstørrelse: 63 til 66 cm
Tæver: 58 til 66 cm Idealstørrelse: 60 til 63 cm
Vægten ligger omkring 30 kg.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på sundheden og velfærden hos hunden samt dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk udseende bør anvendes i avlen.
De seneste ændringer er skrevet med fed skrift.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl ΩΩΩ
Standarden udgivet af FCI 17. september 2014
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JANUAR 2015
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 2000 ¤ ¤ ¤
Her er den Originale Tyske version:
17.09.2014 / DE FCI – Standard Nr. 117 DEUTSCH LANGHAAR
FCI Standard Nr 117
17.09.2014 (DE) (ORG 10.11.2011)
TYSK LANGHÅR
(DEUTSCH LANGHAAR) Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse:
Alsidig jagtbrugshund og arbejdende jagthund. Svarende til sit jagtlige brugsformål som alsidig anvendelig jagthund, skal Den Tyske Langhår være i besiddelse af alle de ønskede anlægsevner for alt slags arbejde på mark, i vand og i skov. Den skal være påviselig brugbar i arbejdet før som efter skuddet.
Klassifikation:
FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde)
Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af spaniel-typen).
Med brugsprøve
Historie:
Hos den Langhårede Hønsehund forenes blodlinierne fra fugle- og høgehunde, vandhunde og støvere, og dermed er anlæggene for stor alsidighed til stede. Fra 1879 er racen blevet renavlet og de væsentligste racetræk fastlagt. I året 1897 opstillede Freiherr von Schorlemer den første racebeskrivelse for ”Deutsch Langhaar” og lagde dermed grundstenen for vore dages raceavl.
Helhedsindtryk:
Kraftig, muskuløs og dybtstillet, med flydende linier. Hos mindre hunde må der kræves megen substans. Alt for sværtbyggede og dermed klodsede hunde er uønskede.
Vigtige proportioner:
Næseparti og skalle er lige lange. Hunden må ikke være overbygget bagtil. Skulderen ligger noget højere end krydset.
Temperament:
Ligevægtig, rolig, behersket temperament. Godmodig og let at føre.
Hoved:
Der skal lægges særlig vægt på det smukke langhårs-hoved. Ædelt i udseende og langstrakt.
Skalle: Let hvælvet
Stop: Blødt stigende, ikke brat og stejlt
Næse: Brun. Lette skimmel-aftegninger er tilladt
Næseparti: Næseryggen let hvælvet, ikke for smal
Læber: Ikke for stærkt hængende
Kæber/ bid: Kæberne må ikke være for fintbyggede. Komplet og veludviklet tandsæt med 42 tænder. De øverste fortænder skal i saksebid slutte ned over de underste.
Tandformel:
3 1 4 2
———— x 2 = 42
3 1 4 3
Kinder:
Kindbenene må ikke være for kraftige.
- Øjne: Farven er brun, så mørk som muligt. Øjenrandene slutter tæt til øjeæblet, uden synlig rød blinkhinde. Øjnene er hverken for dybtliggende eller udstående.
- Ører: Ikke for lavt ansatte. De bæres let fremaddrejede.
Kraftig og ædel uden løst halsskind. Den fortsætter harmonisk og bliver gradvis bredere mod brystet. Halsen må ikke være for kort.
Krop:
Ryg: Lige og fast, ikke for lang
Lænd: Særdeles muskuløs
Kryds: Langt, moderat faldende
Bryst: Godt forbryst. Brystkassen er bred og dyb og når mindst ned til albuerne.
Hale: Ikke båret for højt. Den skal bæres vandret med yderste tredjedel let opadbuet.
Lemmer:
Forpart:
Generelt: Set forfra i stand skal knoglerne i overarm, underarm og mellemhånd danne en næsten lodret linie.
Skuldre: Godt tilliggende. Set fra siden i stand skal skulderblad og overarm danne så nær som muligt en ret vinkel.
Albuer: Med god tilslutning
Håndrod: Let vinklet
Mellemhånd: Ikke helt lodret stillet. Kun let skråtstillet.
Forpoter: Trædepuderne er hårde og stærke.
Bagpart:
Generelt: Set bagfra skal hofteben og knoglerne i overlår, underlår og mellemfod danne en lodret linie.
Haseled: Der skal lægges særlig vægt på god vinkling.
Mellemfod: Skal være uden vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Bagpoter: Trædepuderne er hårde og stærke.
Bevægelse:
Jordvindende bevægelse med godt fraskub fra bagparten
Hud:
Slutter stramt til kroppen – uden rynker og folder
Pels:
Hårlag:
Der skal lægges den største vægt på en korrekt pels: Hverken overdrevent fyldigt eller alt for kort hårlag. På ryggen og på kroppens sider er pelsen 3 – 5 cm lang og godt tilliggende. På halsens underside, på bryst og bug må pelsen være længere.
- Bug: Godt behåret
- Ører: Hårlaget bølget og når ud over ørelappens rand
- Hale: Med gode faner – behåret helt ud til halespidsen
- Bagsiden af forbenene: Med frynser (fjer)
- Bagsiden af bagbenene: Med frynser (bukser)
- Neden for haseleddet: Hårlaget betydelig kortere. Der ønskes ikke for kraftige frynser.
- Hoved: Pelsen er betydelig kortere, men dog længere end hos Tysk Korthår. En ”topknot” på skallen er uønsket.
- På kroppen: Pelsen er glat og fast. Den er lige eller let bølget – fast tilliggende. Det er en tæt pels med god underuld.
- Ensfarvet brun
- Brun med hvide eller skimlede aftegninger (især på bryst og poter)
- Mørk-skimlet med større eller mindre mørkebrune pletter. Brunt hoved – evt. med hvid blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- Lys-skimlet med større eller mindre lysebrune pletter. Brunt hoved – evt. med blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- Forel-skimlet – mange små, brune pletter på hvid bund. Brunt hoved – evt. med blis i panden, på næseryggen eller med stjerne.
- Brun-hvid – enten ren brun-hvid eller med ganske få, små pletter (store brune partier med sadel eller ”mantel”. Brunt hoved – evt. med blis i pande, på næseryggen eller med stjerne).
- I enkelte tilfælde optræder fawn aftegninger som en urgammel arv fra støverne.
Størrelse / vægt:
Skulderhøjde: Hanner: 60 til 70 cm Idealstørrelse: 63 til 66 cm
Tæver: 58 til 66 cm Idealstørrelse: 60 til 63 cm
Vægten ligger omkring 30 kg.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på sundheden og velfærden hos hunden samt dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.
- Øjne: Lyse høgeøjne, skråtstillede øjne
- Ører: Ligger ikke ind til kinderne, manglende behæng ved spidsen
- Ryg: Hængeryg, karperyg
- Bryst: Tøndeformet eller for smalt.
- Hale: Oprullet hale eller halekrog
- Forben: For åben vinkel skulderblad/overarm, for stejl mellemfod
- Bagben: Kohaset, hjulbenet
- Poter: Spredte poter, katte- og harepoter
- Hårlag: Lange skæghår, buskede øjenbryn, kruset pels
- Aggressive eller for sky hunde
- Hunde, der tydeligt viser fysiske eller mentale abnormiteter, skal diskvalificeres.
- Utilstrækkelige knogler og muskulatur
- Hovedproportioner, der afviger fra racetypen
- Ectropion (udadvendte øjenrande) og entropion (indadvendte øjenrande)
- Øjenrande, hvor der er foretaget operative indgreb
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk udseende bør anvendes i avlen.
De seneste ændringer er skrevet med fed skrift.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl ΩΩΩ
Standarden udgivet af FCI 17. september 2014
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JANUAR 2015
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i NOVEMBER 2000 ¤ ¤ ¤
